PASSAGE 2016

Projektets idé er at samle og udstille fotografier af syriske flygtninge og hermed sætte fokus på det enkelte menneskes historie ved at vise hvordan flygtninge ser ud, hvor forskellige de er, og hvordan de alligevel ligner os.

Værket fokuserer på en åben og inkluderende kommunikation i det offentlige rum og kan ses som en kommentar til den igangværende offentlige debat om flygtninges ophold i landet.

I montageform produceres en række narrative og visuelle repræsentationer af flygtninge, der tager udgangspunkt i deres egne fortællinger og personlige rum. Omkring 75 posters vil fortælle historier om hvordan det opleves at efterlade familie, venner og ejendele og begynde et nyt liv i en ukendt del af verden.

Lokationen er tunnellen under dronning Louises Bro, Nørrebrogade hvor tunnelen samt tilstødende mure udnyttes til montagen som vil dække et areal på ca. 180 meter. Tunnelen er en passage omkranset af Peblinge- og Sortedams Dosseringen og et optimalt sted til at fortælle historien om mennesker på vandring.

0 Comments