• EX_080812_01

 

Transition. 2002

Fotografisk Installation i det tidligere Daells Varehus.

12 monumentale portrætter af kvinder i 50 – 60 årsalderen, printet på klar gennemsigtig folie var ophængt i stueetagen, samt i det fire etager høje glastårn, på hjørnet af Krystalgade og Fiolstræde. Som flygtige spejlbilleder havde kvinderne tilegnet sig byens rum og derved trodset den almindelige usynliggørelse af kvinden i denne livsfase.

60 lystofrør indgik i installationen og bidrog til at give projektet en bymæssig monumentalitet, hvor specielt tårnet på lang afstand fremstod som en slags lysende pejlingsmærke, et fyrtårn i den ellers mørklagte gade.

Huset og stedet, centralt placeret i en bymæssig sammenhæng, blev midlertidigt transformeret til udstillingsareal.